Hvorfor massage er mere end bare en behandling
/Tag en pause - og træk vejret!
Rigtig mange opsøger - først - en massør, når skuldrene sidder helt oppe ved ørerne, når hovedpinen ikke vil gå væk eller når smerterne i ryggen bliver for belastende.
Det er sikkert også fint. Man får via massagen sat blodcirkulationen i vejret, løsnet muskulaturen, nedsat stressniveauet og normaliseret blodtrykket. Og så gør det noget godt for humøret. What’s not to like.
Men der er bare så meget mere i en behandling.
Er du ikke vant til at få behandling, vil din krop til at begynde med måske forsøge at beskytte dig mod det der sker, når den bliver arbejdet med og derfor har det stor betydning for din måde at få resultater med massagen på, at du føler dig tryg, og at du stille og roligt lærer at lytte til og mærke din krop.
Jo, du kan godt få hurtige resultater - men du kan sagtens opleve at ubalancerne kommer tilbage. Derfor har det bestemt også betydning at du undervejs i behandlingen og processen lytter og mærker og er med til at skabe et samarbejde med behandleren.
Massage er også at kommunikere med kroppen. Det interessante ved at arbejde med kroppen, er at den faktisk fortæller rigtig mange ting, når bare du giver dig tid til at trække vejret og lytte efter.
Vejrtrækning er essentielt…..
Jo jo jeg ved godt at det at trække vejret sker helt automatisk og måske netop derfor har vi ikke så meget fokus på det.
Rigtig mange trækker vejret meget overfladisk - og specielt i travle/stressede perioder trækker vi kun vejret i brystkassen.
Vi lukker af.
Også er der basis for at kroppen spænder og vi får ondt flere steder.
Ved at få større fokus på at trække vejret rigtigt, bliver det nemmere for behandleren at arbejde med kroppen og du får større udbytte og større indsigt i din krops signaler.
Så jo, massage er så meget mere end bare en behandling. Det er en hjælp til, at du kan blive bedre til at tage dig af dig selv og din krop.